Hedens Squaredansere

Hvad går initiativet ud på?

Målgruppen er 7-25 år. Squaredans i Danmark har mest været målrettet voksne, Vi blev inspireret af vores nabolande Sverige og Tyskland, der har virkelig mange børn og unge dansere, fordi vi mødes til stævner, vil vi i Hedens SQ i Ikast satse på at få flere børn og unge SAMMEN med voksne. Vi har pt 4 børn under 16 og 2 mellem 17 og 25. Sidste år var alders- spredningen på begynderholdet 8-81 år! Initiativet går derfor ud på at få mange flere børn og unge til at opleve den særlige dans squaredans i den helt særlige stemning med FLERE GENERATIONER SAMMEN..

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Vi er en forening med ca 70 medlemmer, der rummer næsten alle aldre og sociale lag. Det er fra skoleelever til bistandsklienter og højtuddannede. Dansen bringer os sammen uanset alder og økonomisk situation. Vi har intet, der kan læres udenad, og ingen konkurrencer. Dansens mål er, at man i squaren får det til at swinge ved, at man hjælper hinanden, når calleren guider os rundt. Ja, det er svært at forklare på skrift. Det er en dans, hvor vi koncentrer os, hjælper hinanden og griner med hinanden. Det er sjov motion for både krop og lattermuskler. Kan man tælle til 4 og gå, kan man lære squaredans. Vi prøver at være synlige i lokalsamfundet ved at lave opvisninger i Ikast Strøgcenter og i omegnsbyerne, Vi kan også danse ved en firmafest og sidst (okt,) har vi danset i pausen til en af HIH`s håndboldkampe. Vi må have gjort noget godt set med andres øjne, da vi i sept. blev udnævnt til Årets forening i Ikast-Brande kommune i 2019.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Vi skal vinde Danskernes Idrætspris, fordi vi har den bedste og sjoveste motion, der bringer børn unge og voksne sammen.. Det vil vi gerne have mange flere børn og unge til at opleve. Det kan ikke forklares. DET SKAL PRØVES.

Billeder eller YouTube