Morgenfrisk

Hvad går initiativet ud på?

Morgenfrisk er et initiativ, der får børnene tidligt op om morgenen og samtidig sørger for et sundt morgenmåltid og generelt en god start på dagen. Morgenfrisk er fodboldtræning fra 06-07, herefter er der bad, omklædning og morgenmad, så man er klar til skole kl 08.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Morgenfrisk er en god start på dagen, der giver børn og unge lyst til at være en del af idrætslivet/foreningslivet. Det er et initiativ, der er gratis og åbent for alle, og derfor giver en smagsprøve på hvad fodboldklubben kan tilbyde.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Fordi det har været en fantastisk øjenåbner for både børn, skole og forældre, hvor meget det betyder at få en god start på dagen i form af motion og morgenmad. Derudover er det en indgangsvinkel til at dyrke idræt, da hele projektet er for alle byens børn og er gratis. Dette betyder, at man kan komme på tværs af køn, alder og evner.