Hyggebold

Hvad går initiativet ud på?

Initiativet går ud på at aktivere så mange som muligt fra alderen +16 år, da det primært er der vi har de allerstørste udfordringer i kommunen. Her med tanke på alle dem, vi mister/stopper med at spille fodbold og hygger sig om noget fælles. Vi har således oprettet to +16 hold, et hos piger og et hos drenge. Ligeledes har vi oprettet det hos de ældre også, ergo +28, også herrer og damer. Pt. betyder det, at vi har fået over 70 nye medlemmer, hvilket er enormt mange i vores lille forening. Vi er stolte og glade for, at vi kan "rekruttere" tidligere medlemmer tilbage, som blot gerne vil have det sjovt sammen med andre, samt at på bevæget sig lidt, og derved få stimuleret lidt sundhed med indover også :-) Vi er desuden så småt i gang med at få implementeret flere i HELE kommunen, så det bliver et fælles projekt. Der er også en god dialog med "Bevæg-dig-for-livet".

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Udover en masse nye medlemmer og dermed kontingentkroner i kassen, betyder det samtidig opbakning til foreningen(erne) mht. flere frivillige og generelt til opbakning af sportsgrenen i området, hvilket er en vigtig part, når befolkningstallet er stødt faldende. Det skaber desuden liv og glæde på banerne og i området samt nye venskaber og fælles samtaleemner bliver realiseret. Med disse tiltag bliver båndet mellem børn, skoler og byerne stærkere, og er kendetegnet ved det, vi elsker ved sport, og i dette tilfælde fodbold, at det samler mennesker, uanset køn, alder, nationalitet og opvækst mv.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Vi skal vinde prisen, så vi kan få implementeret det i hele kommunen, så vi styrker det stærke bånd, der på nuværende er. Dette koster midler og med disse, vil vi kunne investere og tilbyde endnu mere i den dur. Fodbolden er blevet for elitepræget (med manglende fokus på dem, der "bare" vil hygge sig) og med vores initiativer, forsøger vi at gøre plads til alle, uanset om du kan lide fodbold, hækkeløb eller bueskydning. Det handler om at have det sjovt, og derved kan vi rekruttere efterfølgende med frivillig hjælp osv. Ergo, det er en langtidsinvestering, som i den grad ville være på sin plads i vores kommune. Vi skal desuden vinde, fordi jeg vil vurdere, at det må være en af de største stigninger ift. medlemmer i landet. Blot ved at stille det korrekt op fra starten. Men jo flere deltagere, jo mere forventes der, og det koster penge at udvide ting, Det er også gældende her.

Billeder eller YouTube