Subwooferne

Hvad går initiativet ud på?

SUBWOOFERNE HOLDER TIL I STRUER GOLFKLUB Er du dreng eller pige og har lyst til at se om golf er noget for dig, så er Subwooferne et godt sted at starte. Vi har som udgangspunkt målrettet Subwooferne mod de 6-10 årige, men er du yngre eller ældre, er du også meget velkommen. Vi ønsker at give dig den bedste start på livet som golfspiller, og vores fokus ligger på at målrette aktiviteterne, så alle har det sjovt og trives. Vi bestræber os på at have legen med i golfen og golfen med i legen. Som Subwoofer er du en del af et fællesskab og møder andre ligesindede i en sjov, afslappet og tryg atmosfære. FORÆLDRE At være forældre til en Subwoofer betyder at du muligvis er trådt ind i en ny og anderledes verden, specielt hvis du ikke spiller golf. Men uanset om du spiller eller ej, har vi brug for hinanden for i fællesskab at skabe en god start på livet som golfspiller. Er dit barn en del af Subwooferne er du mere end velkommen til at benytte faciliteterne i klubben mens dit barn træner. Vi benytter den ugentlige træning samt Facebook gruppen "Subwooferne - Struer Golfklub" til at kommunikere med. GÅ TIL GOLF – TRÆNING Vi mødes hver fredag kl. 16.00-17.00 med efterfølgende ”fri leg”. Træningen vil være en kombination af leg, hygge og golfaktiviteter. BARE MØD OP Har du lyst til at prøve, så kom forbi en søndag og vær sammen med de andre Subwoofere. Kom i tøj du kan røre dig i, så sørger vi for udstyr. PRIS OG KONTAKTINFORMATION Det er gratis at deltage for hele sæsonen, så skynd dig at kigge forbi og se om det er noget for dig. Kontakt Subwoofer ansvarlig Michael Pedersen på telefon 61265433 eller via mail på michaelpedersenprogolf@gmail.com. Eller tag fat i en af de ansvarlige til træning.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Børnene kommer i en meget tidlig alder igang med golfen, og mærker det sjove sociale liv klubben tilbyder. På den her måde hvor spillet bliver leget ind, vil børnene have stor lyst til at komme op i junior afdelingen efterfølgende. Mange klubber kan med fordel kopiere dette koncept.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Det er en fantastisk måde til at få børn igang med dette ret svære spil- det bliver leget ind med specielle bolde og udstyr. Michael ( træner ) er utrolig god til de unge, og der møder trofast 20-25 børn op uanset vejret.