Genopbygning

Hvad går initiativet ud på?

Odsherred Svømmeklub har gennem de sidste 8 år kæmpet for at komme tilbage som klub efter at svømmehallen brændte. Klubben strutter nu af liv, efter at være genopstået af asken. De senere år er de dygtige unge trænere og den frivillige bestyrelse kommet med energi og mange ideer til nye tiltag for at styrke klubben og øget medlemstallet. Vi er startet på wellnessdage, aquagymnastik i hav, aquacamp for børn i hav, aquacross, salg af bassinbaner til sponsorer, samarbejde med lokale butikker om rabataftale til medlemmerne og meget andet - alt sammen for at styrke svømmeklubben og øge kendskabet til klubben.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Alle de nye initiativer kommer klubben til gode, fordi medlemstallet støt og roligt er stigende, og aktiviteterne i klubben er blevet mere varierede og appellerer til flere forskellige grupper af medlemmer. Jo flere medlemmer, jo bedre økonomi, og dermed større mulighed for at lave nogle spændende aktiviteter i klubben. Endvidere giver klubbens overlevelse mulighed for, at indbyggere i den nordlige del af kommunen fortsat har mulighed for varieret svømmeundervisning uden at skulle køre til den anden ende af kommunen.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Jeg mener, at Odsherred Svømmeklub skal vinde prisen, fordi alle har kæmpet for klubbens overlevelse. De mange unge trænere har udvist så meget iderigdom og energi, og selv her i Corona-tiden er de klar med ekstra indsatser og nye ideer - det fortjener en anerkendelse.

Billeder eller YouTube