Lindholm Badminton Klub, Nørresundby

Hvad går initiativet ud på?

Lindholm Badminton Klub (LBK) har fusioneret med en seniorforening (Gnisten) med 70 medlemmer, efterlønnere og folkepensionister. Gnisten tilbyder fitness, herunder styrke på træningsmaskiner og hold som gymnastik. Halfaciliteterne er blev ombygget, så der nu er indrettet et rum med fitnessredskaberne. Samtidig er Aalborg Roller Derby (ARD), Danmarks bedste hold rykket ind under samme tag.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Seniorforeningen har nu glæde af klublokalet med køkkenfaciliteter og større holdtræning i hallen. Alle i LBK har nu adgang og optimale træningsbetingelser i såvel hallen eller fitnessrummet. Efter fusionering er der kun én bestyrelse. Ved at benytte hallen de søndage, hvor LBK ikke bruger den, er ARD nu også brugere af klublokalet, og at de nu får mulighed for klubliv og at få en ungdomsafdeling.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Ved nytænkning udnyttes alle faciliteterne nu meget mere, da aldersspredningen gør, at brugen af hallen, fitnessrummet og klublokalet fordeles over en større del af dagen/ugen. Kombinationen af foreningslivet, fitness og et fælles klublokale er et eksempel på, hvordan man kan samtænke og udnytte brugen af en ældre hal med klublokale og et foreningsdrevet fitnesscenter, hvor der er plads til alle.