Golf til personer i kørestol eller andet gang- og standbesvær

Hvad går initiativet ud på?

Initiativet er et samarbejde mellem Holmsland Klit Golfklub, Parasport Danmark og Dansk Golf Union. Tanken bag projektet er, at golf er både en måde at bevæge sig på, men har ligeledes et stort socialt aspekt. Golf er en idrætsform, som grundet handicapreguleringen, gør det muligt for nybegyndere og erfarne spillere at spille sammen i en ligeværdig konkurrence. Det vil ligeledes gøre sig gældende for personer med et handicap eller anden sygdom, som svækker kroppen, således de har gang- eller stand besvær. En af de muligheder, der er for at kørestolsbruger kan spille golf, er en elektrisk kørestol designet til at rejse brugeren op. Der findes flere producenter af disse stole/køretøjer, men den stol, der er mest egnet, da den ikke kræver ben-funktion overhovedet, hvilket flere andre gør, er ParaGolfer fra Otto Boch i Tyskland. Hvis det skal være muligt for golfspillere fra hele Danmark, skal der stilles en ParaMotion til rådighed på golfbaner spredt over hele landet. Henrik From, som selv er kørestolsbruger, står for initiativet. Han har været lammet fra livet og ned igennem det sidste 1 ½ år. Tidligere har han dyrket forskellige idrætter, bl.a. håndbold og fodbold, hvor han ligeledes har været træner i mange år. For godt 10 år siden, begyndte han at spille golf, som siden da har fyldt meget af hans og hans hustrus fritid. Tanken bag dette projekt er, at sådan må der være andre, der tænker. At man savner golfspillet, eller at man savner at kunne dyrke en idrætsgren. Hvilket projektet ønsker at give dem mulighed for.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Projektet giver golfklubber muligheden for at tilbyde golf til nye medlemsgrupper, da også andre handicaps naturligt læner sig op af dette projekt. Foreningerne kan derved lokalt tage et socialt ansvar. Desuden vil projektet også tiltrække ægtefæller/partnere, der her kan deltage på lige fod på trods af handicaps. Projektet vil åbne for en ny idræts- eller aktivitetsform til personer i kørestol eller med andet gang- eller standbesvær.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Projektet er nytænkende både i forhold til handicappedes idrætsdeltagelse, men også i forhold til de deltagendes helbred, både kropsligt og mentalt.