SPH GYM træningsunivers

Hvad går initiativet ud på?

SPH Gym er et univers skabt til at honorere Sportshøjskolens behov for træning og uddannelse af egne elever, men er samtidig et univers, hvor faciliteterne deles med flere frivillige foreninger. At skabe et univers, hvor skolens elever kan træne og blive dygtige trænere eller udøvere. Hvor familier fra lokalområdet kan træne og have deres børn med. Hvor der er er plads til den professionelle atlet og til dem der gerne vil i lidt bedre form. Hvor der inviteres seniorer ind til træning med skolens elever som guider, træner og viser, hvordan der kan trænes korrekt. Universet som en del af lokalsamfundet, hvor de omkring boende børn og voksne har mulighed for at bruge stedet. Et univers hvor lokalsamfundet inviteres ind og bliver en del af foreningerne samtidig med, at der åbnes op for faciliteter, der giver mulighed for træning i en ny dimension. Der skabes en synergieffekt mellem forening og skole. Her kan både medlem og elev spejle sig i de andre, som bruger universet.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

SPH GYM er et univers med unikke muligheder og træningsfaciliteter. Disse faciliteter deles med flere frivillige foreninger. Klatreklubben har fået plads, højde og rum til at yde deres medlemmer unikke faciliteter, hvor børn og voksne har forholdene til at dykke deres egne interesse og blive udfordret. Her er sværhedsgrader til den rutinerede, men også til den helt nye som bare gerne vil ind og prøve – her er plads til hygge og fællesskab. Her er mulighed for at klatre i reb med selesikring på en 12 meter høj væg, men også bouldering, hvor man på kortere vertikale stykker øver sine greb. Foreningen Sportshøjskolen som er en styrke-/vægtløftning- og crossfitforening har adgang til specielt designede faciliteter, hvor der er taget højde for det bedste træningsudstyr. Her vil altid være mulighed for hjælp og instruktion. Samtidig skabes en samhørighed og et kammeratskab, hvor der også er plads til sociale arrangementer.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

SPH GYM er et initiativ, der viser et fælles univers, hvor skole og flere frivillige foreninger kan lade sig gøre. Det giver unikke træningsmuligheder - men skaber også en sammenhængskraft mellem en skole og det frivillige foreningsliv. Eleverne får et indblik i foreningslivet, fællesskabet og vil efter endte skoleophold blive fødekæde til nye medlemmer/trænere i foreningerne.

Billeder eller YouTube