Fitness for alle (GGF-Gårslev gymnastik forening)

Hvad går initiativet ud på?

Der er i Gårslev bygget et nyt Fitness center/socialt samværsmiljø hvor alle med og uden handicap kan mødes og dyrke motion. Et fantastisk projekt med både indendørs og udendørs facilliteter. Projektet og ikke mindst de "ildsjæle", der har drevet projektet, fortjener en håndsrækning. Jeg er simpelthen personligt imponeret over det arbejde og ikke mindst det resultat, der er kommet ud. Ekstra penge kunne bruges yderligere tiltag i form af ekstra handicapvenligt udstyr og gode venlige forhold udendørs, som vil fremme trivslen og sammenholdet i vores lille by Gårslev.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Det vil om noget fremme sammenholdet mellem unge og ældre med og uden bevægehandicap. Fremme hjælpsomhed mellem grupper i samfundet, som til tider kan have svært ved at komme ud og dyrke idræt. Jeg bliver simpelthen næsten rørt, når jeg ser en ung fitnessinstruktør hjælpe et menneske, som fysisk har det svært med at dyrke motion. Intet mindre end fantastisk.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Det skal det fordi det fremmer en process hen i mod bedre folkesundhed på tværs af alder, fysiske udfordringer og køn. Det giver socialt sammenhold, nedbryder tabubelagte områder i vores samfund. Fitness for alle er bare et super godt og livsbekræftenende initiativ. Intet mindre;-)

Billeder eller YouTube