Virtuel kajak børne- og ungdomstræning i Coronatid

Hvad går initiativet ud på?

Generelt er Børne- og Ungeafdelingen i Kajakklubben Strømmen rigtig gode til at fastholde børn og unge i kajaksporten gennem vinteren ved at skabe alternativ træning en fast ugedag med fx boldspil og ved at afholde klubaftener en gang hver måned med fx orienteringsløb, brætspil og fællesspisning. 4 til 6 gange i vinterhalvåret bliver kajakker og børn kørt til den nærmeste svømmehal, hvor der øves forskellige teknikker, bl.a. redningsteknikker. Aktiviteterne bidrager også til fastholdelse af børn og unge gennem årene ved at være samlende for alle fra 8-18 år. Men især i coronatid, hvor udfordringen var, at man ikke måtte mødes fysisk, fandt børne- og unge udvalgsformanden Malene på nye tilbud. Gennem virtuelle møder og mellemliggende individuelle aktiviteter som fx vinterbadning, fotografering og blomsterjagt fik børn og unge mulighed for at holde kontakten med hinanden og bevare glæden ved klublivet. Der blev fx danset fællesdans på et virtuelt møde, hvor man kunne se hinanden danse derhjemme og grine sammen om det, og der blev spillet bankospil. De ugentlige individuelle aktiviteter og efterfølgende virtuelle møder om aktiviteterne blev afholdt i en hyggelig og varm atmosfære ledet af en entusiastisk træner, og var til stor glæde og sjov for de hjemsendte børn og unge. Aktiviteterne har også været rigtig gode til at samle børn og unge med en stor aldersspredning fra 8-18 år, og unge med forskellige kajakinteresser, både turkajakroere og havkajakroere, hvilket har bidraget yderligere til trivslen og rummeligheden i klubben. De virtuelle møder om de individuelle ”fælles” aktiviteter har været en stor succes i vores klub, og andre vil nok også kunne have stor glæde af denne idé, når fysisk udøvelse af den fælles idræt ikke er mulig af den ene eller anden årsag.

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Ideen med de virtuelle møder og mellemliggende individuelle ”fælles” aktiviteter, hvor alle fx havde plukket forårsblomster eller bagt myslibarer og viste resultaterne frem ved efterfølgende virtuelle møder, der blev afholdt i en hyggelig og varm atmosfære ledet af en træner; det er en idé, som kan bruges fremadrettet, når man af den ene eller anden grund ikke kan mødes fysisk for at dyrke den idræt, man er fælles om. Ideen med virtuelle møder om individuelle ”fælles” aktiviteter, kan supplere fysisk fælles træning og være en aktivitet, der bidrager til at samles på tværs af alder og på tværs af grene af idrætten og uden for sæsonen. Idéen kan fx også bruges som en aktivitet, der inkluderer unge idrætsmedlemmer, der er på efterskole eller bortrejst i en periode. Kan supplere fx vinterens fysiske klubaftener, så der kan afholdes flere sjove og samlende aktiviteter og bidrage til fastholdelse uden for idrættens sæson. Ideen giver mulighed for nye sjove oplevelser, når en træner sikrer en varm atmosfære ved de virtuelle møder.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Ideen har en høj overførbarhed til andre idrætter. Ideen tager nye redskaber (virtuelle møder med livevideo hjemme fra idrætsmedlemmerne) i brug til at skabe bevægelse i fællesskab (dog fysisk hver for sig.) Ideen bidrager til fællesskab om individuelle fysiske aktiviteter, når det ikke er muligt at mødes fysisk. Ideen bidrager til at skabe bredde i klubben i forhold til alder, forskellige grene af idrætten Ideen bidrager til fastholdelse af børn og unge over sæsonen og gennem årene Ideen bidrager til rummelighed i idrætten Ideen bidrager til variation og nye sjove oplevelser i idrætten.

Billeder eller YouTube