Hvad går initiativet ud på?
Ikke siden begyndelsen af 90’erne har så mange unge dyrket så lidt sport. Mens 80% af alle 13-15 årige deltager aktivt i foreningsidrætten, gælder det kun 40% af de 20 – 24 årige. Ofte er frafaldet ikke et egentligt valg. Det opleves som noget, de unge er nødt til. De har ikke mistet lysten til sporten, men mangler tid og overskud. Sporten er til forhandling og er et tilvalg. Det er skolen og dets tilhørende sociale liv ikke. I TeamGym Aarhus (TGA) har vi formået at vende udviklingen. Vores seniorafdeling (18+ årige) består i dag af 74 gymnaster, mod 16 i 2012. I dag har vi 6 hold, dengang havde vi 2. Resultatet skyldes klubbens nytænkning af træningen, og vi ønsker meget, at andre skal lære af vores erfaringer. I dag dyrker vi elitesport uden at være elitære. Vi har taget et opgør med ”go-pro” eller ”go-home” tanken. Traditionelle forestillinger om, hvad elitesport er og skal være, er lagt på hylden. De handlede for meget om at tilpasse gymnasten til træningen og ikke omvendt. Vi alders- og niveauinddeler ikke længere vores seniorhold, men holddeler efter gymnastens tid, overskud og ambitioner. Vores gymnaster bliver ikke udtaget til 1.-holdet. De ansøger om at komme på det, og i ansøgningen beskriver de selv deres mål og planer for at opnå dem. Det er små ting, som gør en stor forskel. Vi skruer op for det, som ikke kan fås udenfor idrætten. Sport kan noget, skole, uddannelse, venner og familier, ikke kan. Som ung kan du muligvis ”naile” en tyskprøve, men det kommer ikke i nærheden af den oplevelse, det unikke fællesskab, det at træne sammen, når man gejler hinanden op og støtter hinanden, og det at lykkes med noget i fællesskab, som idrætten kan tilbyde. I TGA dyrker vi det at gøre ting sammen, vi aldrig ville gøre alene. Vi danser, tumler, leger, griner og udvikler os mere som gymnaster, end vi ellers ville gøre. Vi skaber forpligtende fællesskaber. Unge er sociale og ønsker ofte at være med i aktiviteter, som ikke kun gavner dem selv. De brænder efter at give noget tilbage til det gode foreningsliv, og i TGA giver vi dem pladsen. Vi prioriterer at udvikle vores gymnaster som trænere og at bygge bro på tværs af aldre, fx gennem årlige pigeweekender, hvor vores 7 – 27 årige tager på fælles træningsture.
Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?
At blive bedre til at fastholde unge i sporten kommer klubben, gymnasterne og foreningsidrætten til gode. Flere unge gavner klubben: En større seniorafdeling bidrager positivt til hele klubben. Unge har en særlig initiativkraft, som gavner det gode foreningsliv. De medtænker og medskaber klubben og træningen. Næsten halvdelen af vores seniorer er trænere, og de er alle sammen rollemodeller for klubbens yngre gymnaster. I TGA organiserer vi træningstiderne, så andre gymnaster møder seniorerne i hallen, eller træner side-om-side med dem, så de yngre gymnaster kan finde inspiration i at se de ældste gymnaster arbejde med ting, som driller og ting som lykkes. Fokus på fastholdelse gavner idrætten: Arbejdet med at fastholde unge, starter hos de yngste gymnaster. Derfor har vi omlagt træningen i hele klubben. I dag er målet, at ingen af vores gymnaster skal ”toppe” for tidligt. Alle skal engang være en del af vores fantastiske seniorafdeling. Vi træner mere teknik og har skiftet den hårde styrketræning ud med den mere fokuserede. Vi sætter mål for alle gymnaster, så ingen presses til eller får presset sig selv til at overbelaste kroppen eller få unødige skader. Vi springer ikke for vildt, men springer med overskud. Det kommer ikke kun seniorafdelingen til gavn. Det gavner sporten som helhed. Fastholdelse er nøgle til at få mere ud af andre initiativer: Gymnastik er landet syvende største idrætssport, som mere end 10% af alle 13 – 15 årige dyrker. Det er også den sportsgren blandt de 12 største idrætsgrene, som oplever det mest markante frafald i ungdomsårene. Mange penge og kræfter, som investeres i de yngste gymnaster, går delvis til spilde, når gymnasterne stopper eller vælger at tage en pause, og aldrig kommer tilbage igen. Ved at blive bedre til at fastholde flere unge i sporten, kan vi også få den fulde gavn af de mange, gode idrætssportslige initiativer, som sættes i gang i klubber landet over.
Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?
Unges virkelighed er under forandring, og det må idrætten derfor også være. Et stigende antal unge lider af dårlig mental sundhed, og flere unge får det stadig dårligere på en række parametre som stress, ensomhed og depression, som kan forebygges ved at fastholde dem i sporten. Mange klubber VIL gerne blive bedre til at fastholde de unge, men få ved, præcis hvordan det gøres. Vi mener, at TGA skal vinde, fordi flere unge KAN fastholdes i det sunde idrætsliv, hvis andre klubber drager inspiration fra de tiltag, vi har taget. Det kommer de unge til gavn, klubben til gavn og idrætten til gavn. Mest af alt bør TGA vinde, fordi vores tiltag er forholdsvis billige, nemme at implementere og mulige at skalere ud til andre klubber og idrætsgrene. De kræver en anden tilgang til foreningsidrætten, mere end de kræver en masse penge. Som klub har vi skabt plads til fleksibiliteten. At åbne op for deltidsgymnaster og lave individuelle træningsaftaler er ikke den bagdør ud af gymnastikken, mange frygtede. Derimod virker det motiverende for alle. Vores gymnaster ved, at vi som klub støtter dem igennem de overgangsfaser i ungdomslivet, som i udgangspunktet ikke er afgørende for deres idrætskarriere, men som kan blive afgørende for, om de får en fremtid i gymnastikken. Øget fleksibilitet er ikke lig med mere bøvl. I stedet har det skærpet klubbens fokus på, hvad der egentlig gør en forskel for de unge – og ikke bare, hvad vi tror, er vigtigst. Som trænere har vi taget mere medansvar. For at undgå, at de unge står med beslutningen om at vælge gymnastikken til eller fra, er vi blevet mere løsningsorienterede i vores tilgange til de unges træning. Jo klogere vi kan træne de unge, jo mere vedholdende og virksomt træner de - både når de har travlt i skolen, og når de har tid til at give gymnastikken en ekstra skalle. Det er bare en bedre ansvarsfordeling og udvikler både gymnasten, idrætten - og os som trænere. For de unge er vores seniorafdeling ikke bare en forlængelse af gymnastikken, som de allerede kender den. At være seniorer er en livsoplevelse, de unge ikke får andre steder i livet, og som de længe ser frem til engang at være en del af.