Sammen, hver for sig.

Hvad går initiativet ud på?

Da Covid-19 lukkede hele landet og hele bowlingsporten kunne vi ikke spille bowling og have den social kontakt, som vi plejer hver onsdag, som er vigtig for mange af vores medlemmer. Derfor opfordrede vi alle i klubben - ung som gammel - at spille bowling imod hinanden via app'en "bowling by Jason Belmonte", hver onsdag fra. kl. 18-20, i stedet for træningen i bowlinghallen. Initiativet gik ud på, at vi under corona-pausen godt kunne være sammen hver for sig, og stadigvæk vedligholde og måske end da styrke vores sociale relationer blandt vores medlemmer. Målgruppen er ikke kun voksne, men også alle klubbens ungdomsbowlere, der gjorde, at vi alle i klubben har lært hinanden bedre at kende. Det gjorde at unge bowlere kunne dyste og snakke med ældre bowlere via app'en - normalt træner de hver for sig - og vi kunne vedligeholde den social kontakt med hinanden i klubben. En anden fordel er også at ungdommen lige pludselig havde en fordel, da de var mere på "hjemmebane" på den digitale platform :-)

Hvordan kommer initiativet foreningsidrætten til gode?

Vi brugte corona-pausen til at styrke vores sammenhold og relationer på tværs af alle aldre via digital bowlingplatform - hver for sig! Initiativet har i den grad styrket vores forening socialt, og lokal medieomtale har også gjort, at vi bl.a. kom i Midtjyllands Avis, der sammen med vores andre lokale medie indsatser har resulteret i en medlemsstigning, som hører til sjældenhederne i bowlingsporten, hvor medlemstallet kun er faldet generelt på landsplan igennem de sidste mange årtier.

Hvorfor skal dette initiativ vinde Danskernes Idrætspris?

Denne indsats skal vinde Danskernes Idrætspris, da vi har tænkt ud af boksen, så vi stadig kunne spille bowling, men samtidig styrke vores sociale relationer mellem medlemmerne, men også på tværs mellem ungdomsbowlere og seniorbowlere. Dette har helt klart medvirket til en medlemstilgang til bowlingklubben og været vigtig for mange af vores medlemmer, så de ikke har følt sig alene eller isoleret i denne svære tid.

Billeder eller YouTube